Athelas dim …noget han bilder sig ind!
20.11.2021
— 00:00
Athelas Dim er det nye navn til Athelas koncerter med formindsket besætning – det er her man kan møde musikerne som solister eller i små ensembler, og med et repertoire de selv brænder for at spille.
Her er det messingblæsere der er i fokus. Det er de fx. i Niels Viggo Bentzons fine trio opus 82 (et værk fra de gode år – her 1952). Et værk der er musikantisk i den Bentzonske ånd, energisk, rytmisk og velklingende med inspiration fra BrassBands, Big Bands, sølvbryllupsmusik og Hindemith mm. Selvom det er fluffy i sin tonalitet er der langt til de senere 12-tone-værker og musikken kan nydes umiddelbart for sin friskhed og umiddelbare djærvhed.
I værket “Its All His Fancy That” (Det er bare noget han bilder sig ind) lader Per Nørgård sig inspirere af Lewis Caroll i en række satser for trompet, basun og klaver samt fortæller.
Hver sats er inspireret af en karakter eller en episode fra enten Alice i Eventyrland eller Bag Spejlet og musikerne er ud over at spille på deres instrumenter også karakterer fra bøgerne.
Trompetisten er Grif, enhjørning, den hvide og røde dronning,
Basunisten er forloren skildpadde og løve
og Pianisten er Kat!
Udover musikerne medvirker en fortæller der introducerer de forskellige satser med oplæsning af de relevante afsnit fra Alice i Eventyrland.
Programmet byder endvidere på 3 satser fra Poul Ruders på alle måder halsbrækkende horntrio!
Medvirkende
Thorbjørn B. Gram: Horn
Laszlo Molnar: trompet
Andras Olsen: Basun
Manuel Esperilla: Klaver
Anne Søe: Violin
Jesper Lützhøft: Oplæser
Billetter 100/50 kr.
Køb billet