Emil de Waal, Elith ”Nulle” Nykjær Jørgensen, Gustaf Ljunggren & Jacob Anderskov
01.07.2023
— 00:00
Et af landets mest originale orkestre. Her bliver ældgammel traditionel jazz opdateret med indsigt, stor kærlighed og originalitet. Siden starten i 2011 har Emil de Waal og hans medmusikere henrykket publikum i alle aldre over hele landet med denne herlige fusion. Nulles udtryksfulde klarinetspil har aldrig lydt mere inderligt, og hele bandets respekt for og kærlighed til den oprindelige musik lyser ud fra scenen.
Multinstrumentalisten Gustaf Ljunggren får musikken til at gynge, og tangentmaestro Jakob Anderskov sørger for både harmonier og bund via sin Moog, mens de Waals trommer holder gang i pulsen. Alt i alt en koncert, der vil blive husket for musikernes glæde over musikkens eviggyldne muligheder.
Emil de Waal modtog i 2023 årets Ben Webster Pris.
Medvirkende
Emil de Waal (DK): trommer
Elith “Nulle” Nykjær Jørgensen (DK): klarinet
Gustaf Ljunggren (SE): guitar, saxofon m.m.
Jacob Anderskov (DK): piano, keyboards
Køb billet