Intrigue – Contrasts / Once Upon … Infinity #1
07.10.2022
— 00:00
Blæserkvintetten V Coloris’ nye kammermusikfestival Once Upon… Infinity skydes i gang med en koncert, hvor store og skærende kontraster sættes over for hinanden, og hvor temaet om historiefortællinger slås an.
Tolvtonesproget i Arnold Schönbergs blæserkvintet – et af festivalens hovedværker, der sammen med blæserkvintetterne af Paul Hindemith og Carl Nielsen, som er på festivalprogrammet d. 8. og 9. oktober, fortæller en historie om København for 100 år siden – vil blive blandet med klassisk Mozart, sprød og sensuel Piazolla og poppet Marc Mellits.
Program
W. A. Mozart: Duet for violin and viola in G major KV 423
A. Piazolla: Histoire du Tango, arrangeret for fløjte og akkordeon af Stefan Diaconu
A. Schönberg: Blæserkvintet opus 26
M. Mellits: Apollo for blæserkvintet, uddrag
Bemærk: På utraditionel vis vil de forskellige satser fra de enkelte værker blive blandet godt og grundigt ud fra et ønske om at gå planken ud i forhold til koncertens tema.
Medvirkende
V Coloris
Frederik Øland
Asbjørn Nørgaard
Radu Ratoi
Once Upon … Infinity 2022 er en ny festival, der fortæller historier gennem musik. Årets tema er Infinity (uendelighed) Festivalen løber fra d. 7. – 9. oktober med koncerter rundt omkring i København. Links til yderligere information: https://onceuponfestival.com/
Tak til Augustinus Fonden, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, A. P. Møller Fonden, William, Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Toyota Fonden, Brebølfonden, Solistforeningen for uvurderlig støtte til festivalen.
Køb billet