KLANG-Festival / UMENNESKELIGE LUFTLAG / pianist Rolf Hind
16.06.2022
— 00:00
Den meget efterspurgte britiske pianist Rolf Hind har i fire årtier stået bag flere end hundrede uropførelser af værker af nogle af det 20. og 21. århundredes mest berømte komponister: Ungarske György Ligeti, amerikanske Elliott Carter, koreanske Unsuk Chin – listen er som sagt lang.
Til denne liste kan nu tilføjes danske Thomas Agerfeldt Olesen, der har skrevet værket Piano Sonata specifikt til Rolf Hind. Piano Sonata er en intens musikalsk undersøgelse og bearbejdning af melankoli. Thomas Agerfeldt Olesen skrev værket, mens han var dybt emotionelt påvirket af de voldsomme og altødelæggende skovbrande i Australien. At arbejde på en sonate mens verden bogstaveligt talt stod i brand føltes pludseligt underligt meningsløst; ting som toner, rytmer og musikalsk form virkede pludseligt ligegyldige.
Alligevel står værket tilbage i dag som en påmindelse om, at skønhed sommetider kan opstå i forsøget på at møde katastrofen med det sprog, man har til rådighed – uanset, hvor utilstrækkeligt dette sprog føles i situationen. “Allerførst i processen tænkte jeg ordet sonate, og straks hørte jeg en romantisk virtuos klavermusik kæmpe for livet i vores tids nærmest umenneskelige luftlag”, fortæller komponisten selv. Det er måske netop, når katastrofen rammer, at vi har brug for, at musikken tager kampen op og kæmper for sit liv.
Program
Thomas Agerfeldt Olesen: Piano Sonata (2019)
Medvirkende
Rolf Hind
Entré: 120 kr / Student og rabatkortsholdere 60 kr.
Køber du helaftensbillet til aftenens to koncerter koster det 150 kr. / Student og rabatkortsholdere 75 kr
Aftenens anden koncert er NERVERNE ER GALERE END JEG / Projekt med Ly Tran
Rabatkort til udvalgte koncerter på KLANG koster 140 kr. Køb rabatkort her.
KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største festival for klassisk samtidsmusik. I 2022 løber koncerten fra d. 9. – 18. juni med koncerter, performance, talks, film, og børne- og ungefestival i hele København.
Køb billet