10:00 Enghaveparken og Skydebanehavens legepladser (kl. 10, 11, 14 og 15)
08.11
Oriental Mood og Fatma Zidan
20:00 Studenterhuset
06.12
Athelas Sinfonietta ‘Schnee’
13:00 Koncertkirken
01.06
Musikhuset København restaureres i 2025 og 2026
Ninnas Orkester / Historien om de 4 elementer
07.05.2023 — 00:00
“Historien om de 4 Elementer” er en koncert for børn i indskolings-alderen, skrevet af Ninna Morsing. Igennem en unik kombination af cross-overmusik og episke digte bliver børnene taget med på en spændende og lærerig rejse i mødet med de fire elementer i verden – jord, luft, ild og vand. Koncerten er bygget op som en dagsrejse, hvor børnene oplever, hvordan de fire elementer sameksisterer i verden på både godt og ondt. Musikken er både rytmisk og klassisk, og digtene taler til børnene i øjenhøjde. Historien om de 4 elementer er en totaloplevelse, der gennem både ord og musik lærer børnene om naturen og livet.
Udover at være en rejse i musikken og lyrikkens univers, er koncerten også en unik mulighed for at stifte bekendtskab med en lang række forskellige og særlige instrumenter. Alle musikere er multiinstrumentalister, og i denne koncert bliver man altså også præsenteret for instrumenter med former og klangfarver ud over det sædvanlige.