Sigrid Eva og band
27.10.2023
— 00:00
Sanger, sangskriver og klassiske pianist, Sigrid Eva, spiller koncert på Musikhuset København og fejrer udgivelsen af sin EP, “Oceans Away”, som blev tilgængelig i hele verden d. 7. september 2023.
Med drømmende klaver-underlag, store guitarklange og flimrende saxofon melodier, tager Sigrids sange lytteren på en rejse til en lokal New York jazzbar, helt ud til en astronaut i det ydre rum og tilbage til solnedgangen i soveværelsesvinduet.
Sigrids opvækst i Danmark og USA har haft en væsentlig betydning for hendes lyd som sangskriver. Hun voksede op med amerikansk musik på utallige roadtrips gennem USA’s østkyst, og som 9-årig begyndte hun at tage timer i klassisk klaver. Som voksen blev hun optaget som pianist på musikkonservatoriet, men kæmpede samtidig med svær ensomhed og manglende følelse af identitet som musiker. Sigrids sange opstod i et forsøg på at finde sig tilrette i det klassiske musikmiljø og i en søgen efter at genfinde sin kærlighed til musikken, da hun følte at hun havde mistet den.
Med inspiration fra etablerede kunstnere som Phoebe Bridgers, Norah Jones og Sara Bareilles, og klassiske komponister som Ravel eller Debussy, opnår Sigrid en særlig ærlighed, humor og nostalgi i sine sange, som har historiefortælling i højeste prioritet. Med en både romantisk og melankolsk skrivestil, indrammer hun de små og store følelser og den grimme oplevelse af, at savne steder og mennesker man ikke ser mere.
Sigrid Eva optræder live med sit band både som både pianist og sanger og har fået opmærksomhed på bl.a. Instagram, for sine sange.
Medvirkende
Sigrid Bang
Lars Pedersen
Nanna Oline
Thomas Occhionero
Simon Ronge Holm Madsen
Jonas Hansen
Køb billet