Julebal: Mads Hansens Kapel og Nordisk Dans – Hasta la Christmas, baby! (UDSOLGT)
18:30 Festsalen
15.12
Tritonus – Christmas Evergreens (udsolgt)
15:00 Festsalen
15.12
Tritonus – Christmas Evergreens (ekstrakoncert)
17:00 Festsalen
18.12
Loppemarked – alt skal væk!
15:00 Musikhuset København
Thomas Clausen Trio
05.07.2023 — 00:00
Pianisten Thomas Clausen markerede sig allerede tilbage i slutningen af 1960erne som en af landets fineste musikere og komponister. I starten med et udpræget jazzmusikalsk udtryk, og både som leder af egne grupper og som eftertragtet sideman. I 1970erne prøvede han kræfter med fusionsjazzen, men vendte hurtigt tilbage til flyglet. De seneste år har Clausen integreret både klassisk musik og – måske specielt og med stor succes – den brasilianske feeling i sit spil.
Denne koncert peger i retning af at Thomas Clausen vender tilbage til sit oprindelige musikalske udtryk; den rene og uforfalskede jazz. Der venter lytteren en stor oplevelse, for Thomas Clausen behersker flyglets klangmuligheder som kun ganske få i dette land og hans musikalske overblik er på internationalt niveau.
Bassist Thomas Fonnesbæk fremstår i dag som vores fineste jazzbassist. Han besidder en sublim teknik og hans elegante og smagfulde spil er altid en nydelse at lægge ører til, og bindes fortræffeligt sammen med Karsten Bagges dybt swingende trommespil.
Thomas Clausen modtog i 1989 Ben Webster prisen og har siden 2013 modtaget Kunstfondens livsvarige ydelse.
Medvirkende
Thomas Clausen (DK): piano
Thomas Fonnesbæk (DK): bas
Karsten Bagge (DK): trommer