VÆKST Festival: Festkoncert
25.11.2023
— 00:00
Festkoncerten byder på hele tre uropførelser: Le Sacre du Printemps i et arrangement for blæserkvintetten ATLAS Ensemble og guitarseksteten CRAS Ensemble, Damkapellets Voices of Damkapellet og Antipatharia in pure water magic spell af komponist Sofie Søs Meyer.
Med i billetprisen er et glas vin eller øl fra Musikhusets bar.
Le Sacre du Printemps
Er et af de mest kendte orkesterværker, som denne aften transformeres til at kunne udføres af blæserkvintet og guitarsekstet. Under VÆKST har ensemblet etableret et samarbejde med CRAS Ensemblets 6 guitarister. Guitarens lydunivers giver et solidt rytmisk fundament og tilføjer en harmonisk distinkt karakter til det originale arrangement. Glæd jer til den særlige uropførsel af vårofret.
Voices of Damkapellet
Damkapellet har under deres deltagelse i VÆKST skabt værket Voices of Damkapellet. Værket viser kollektivets kunstneriske diversitet og alternative veje til at skabe, udforske og formidle musik på. Alle musikerne har været medskabende, og værket rummer et stort element af improvisation.
Antipatharia in pure water magic spell
Stykket udforsker korallernes liv og deres følsomhed over for sollys. Måske ændre koraller farve for at beskytte sig selv mod forskellige lysstyrker, hvilket komponist Sofie Søs Meyer har overført i et lydligt udtryk, hvor hun udforsker skrøbelighed og brugen af farve som et ly.
Program
Igor Stravinskij: Le Sacre du Printemps
Medvirkende:
– Atlas Ensemble –
Hélène Navasse – fløjte
Elizabeth Gibbs – obo
Anna Klett – klarinet
Joke Wijma – horn
Ignas Mažvila – fagot
– CRAS Ensemble –
Peter Oldrup – guitar
Henrik Bay Hansen – guitar
Mikkel Egelund – guitar
Jake Nørrelund – guitar
Søren Eriksen – guitar
Uffe Carl Hansen – guitar
Damkapellet: Voices of Damkapellet
Medvirkende:
– Damkapellet –
Mika Persdotter – bratsch
Pauline Hogstrand – bratsch
Line Fafner – bratsch
Ida Nørby – cello
Randi Pontoppidan – sang
Irene Bianco – slagtøj
Sofie Søs Meyer: Antipatharia in pure water magic spell
Medvirkende:
Irene Bianco – slagtøj
Nadia Okrusko – klaver
Fotograf: Trine Pihl Stanley
Musikhuset VÆKST og VÆKST Festival er et samarbejde mellem Musikhuset København og Art Music Denmark. Festivalen er støttet af Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond, Beckett-Fonden og Københavns Kommune.
Køb billet