Vindtro Blæserkvintet / Sommerkoncert / Gratis
27.08.2023
— 17:00
Oplev den unge internationale træblæserkvintet, Vindtro Blæserkvintet, som i år har modtaget Léonie Sonnings Talentpris og vundet Grand Prize i Mozart/Salzburg International Chamber Music Competition i Tokyo. Den talentfulde kvintet vil fremføre Iberts franske “Trois piéces bréves”, flere satser fra Franz Danzis første kvintet op. 56 i B-dur 1822, samt nordiske sange af Edvard Grieg og Carl Nielsen. I vil også kunne nyde kvintettens uddrag fra Carl Nielsens “Blæserkvintet op. 43” fra 1922, tyske P. Hindemiths “Kleine Kammermusik op. 24” fra samme år.
Vindtro består af japanske Erika Tani: Obo, islandske Kristin Ýr Jónsdóttir: Fløjte, norske Kamilla Bentzen: Klarinet og Peder Ravn Jensen: Fagot, samt danske Julie Norén Solevad: Horn. Blæserkvintetten opstod på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København under ledelse af Prof. Max Artved.
Koncerten er gratis og foregår på pladsen foran Musikhuset København. Børn og voksne kan sidde på bænkene og nyde koncerten. I tilfælde af regnvejr vil forestillingen blive opført indendørs. Koncerten er del af Musikhusets sommerkoncerter – 6 gratis koncerter fra fredag den 25. august til søndag den 27. august. Augustinus Fonden har generøst støttet sommerkoncerterne.
Køb billet